Decibel er den enhed, alle i lydverdenen bruger, og som næsten alle synes er lidt mærkelig. Det er ikke så underligt: Decibel er ikke en almindelig måleenhed som meter eller kilo, men et forholdstal på en logaritmisk skala. Den gode nyhed er, at du kun behøver at kende en håndfuld tommelfingerregler for at bruge den i praksis.
Hvorfor en logaritmisk skala?
Øret er utroligt følsomt. Den svageste lyd, vi kan høre, og den kraftigste, vi kan tåle uden smerte, ligger så langt fra hinanden, at forskellen i lydtryk er omkring en million gange. I energi er forskellen endnu større. Hvis vi skulle beskrive det med almindelige tal, ville vi hurtigt drukne i nuller.
Decibelskalaen trækker de enorme forskelle sammen til tal mellem cirka 0 og 140, som er lette at arbejde med. Samtidig passer den nogenlunde med, hvordan vi oplever lydstyrke: Øret opfatter ikke lyd lineært, men mere i forhold og trin.
De vigtigste tommelfingerregler
| Ændring | Hvad sker der fysisk | Hvordan opleves det |
|---|---|---|
| +1 dB | Lille ændring | Knap hørbar for de fleste |
| +3 dB | Lydenergien fordobles | Tydelig, men beskeden forskel |
| +6 dB | Lydtrykket fordobles | Klart højere |
| +10 dB | Ti gange så meget energi | Opleves cirka dobbelt så højt |
Det sidste punkt er det, der overrasker mest. Hvis du vil have en højttaler til at lyde dobbelt så høj, skal den levere omkring ti gange så meget akustisk energi. Med samme højttaler kræver det ti gange så meget forstærkereffekt. Derfor er spranget fra 500 til 1000 watt mindre imponerende, end tallene antyder: Det giver højst 3 dB mere. Mere om det i hvor mange watt skal du bruge?.
dB(A), dB(C) og dB SPL
Når lydniveau måles i praksis, bruges et filter, der vægter frekvenserne:
- dB SPL (sound pressure level) er det rene, uvægtede lydtryk.
- dB(A) vægter efter, hvordan øret hører ved moderate niveauer. Øret er mindre følsomt for dyb bas og meget høj diskant, så dB(A) tæller dem mindre. Det er den vægtning, der bruges i de fleste regler om støj og hørelse.
- dB(C) er næsten flad og tager bassen med. Den bruges til spidsværdier og til at vurdere lavfrekvent lyd fra fx subwoofere.
En DJ-fest med meget bas kan derfor sagtens måle "pænt" i dB(A) og alligevel være meget kraftig målt i dB(C). Hvis naboerne klager over bas, er det dB(C), der fortæller, hvad de oplever.
Typiske niveauer
Tallene herunder er omtrentlige og afhænger af afstand og situation, men de giver en fornemmelse af skalaen:
- Stille soveværelse om natten: 25–30 dB(A)
- Almindelig samtale på en meters afstand: omkring 60 dB(A)
- Baggrundsmusik ved en middag, hvor man kan tale sammen: 65–75 dB(A)
- Livlig fest eller bar: 85–95 dB(A)
- Koncert foran scenen: 100 dB(A) og opefter
Ved niveauer over 85 dB(A) begynder tiden at betyde meget for risikoen for høreskader. Se lydniveau og hørelse for sammenhængen mellem niveau og tid.
Lyden falder med afstanden
Fra en enkelt lydkilde i fri luft falder lydtrykket med cirka 6 dB, hver gang afstanden fordobles. Det kaldes den omvendte kvadratlov. Står du 2 meter fra en højttaler og går 4 meter væk, falder niveauet altså cirka 6 dB; går du 8 meter væk, falder det yderligere 6 dB.
To praktiske konsekvenser:
- De forreste rækker får meget mere end de bagerste. Er der 2 meter til første række og 16 meter til bageste, er forskellen omkring 18 dB i fri luft. Derfor hæver man højttalerne og bruger nogle gange ekstra højttalere længere nede i salen, frem for at skrue op for de forreste.
- Indendørs falder det mindre. Vægge, loft og gulv sender lyden tilbage som efterklang, så niveauet falder langsommere end 6 dB pr. fordobling. Det er en del af grunden til, at rungende lokaler føles højlydte.
Lægge decibel sammen
To ens lydkilder, der spiller lige højt, giver ikke dobbelt så mange decibel. To højttalere på hver 90 dB giver cirka 93 dB – ikke 180. Hvis den ene er 10 dB svagere end den anden, bidrager den næsten ingenting til det samlede niveau. Det er nyttigt at vide, når du overvejer at "bare sætte en højttaler mere på": Det giver bedre dækning, men ikke voldsomt meget mere lydstyrke det samme sted.
Hvad betyder det for dig?
- Tænk i trin på 3, 6 og 10 dB, ikke i procenter.
- Mere watt giver sjældent den forskel, man håber på. Bedre placering og mere følsomme højttalere giver ofte mere.
- Mål med A-vægtning for hørelsen, og vær opmærksom på C-vægtning, når bassen er i spil.
- Brug afstand og placering til at fordele lyden jævnt, så ingen behøver at få for meget, for at alle kan høre.
Vil du videre, så læs hvordan et PA-anlæg hænger sammen, eller se Wikipedias grundige artikel om decibel.